Erik Heide

Kæmpe-salg

Erik Heide (1934 – 2024)

Mere end 60 værker. Skulpturer og grafik.

Erik Heide er født 1934 i Øster Jølby på Mors. Han er uddannet på Kunstakademiets malerskole fra 1951-54, og på den grafiske skole i 1957. Siden 1958 har han dog hovedsageligt arbejder som billedhugger. Erik Heide døde den 22. maj 2024.

En vigtig del af Erik Heides værk består af udsmykninger i kirker. Både en række nye og gamle kirker landet over, hvor han har stået for en total udsmykning af kirkerummet med alterbord, prædikestol, døbefont, krucifiks osv. Han arbejder fortrinsvis i grove materialer som træ, granit og støbejern, og med en dyb forståelse og respekt for de kristne grundsymboler, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog.

Ud over kirkekunsten har Erik Heide skabt en lang række skulpturer og relieffer af mere verdslig karakter, også her med grove materialer og forenklede former, ofte dyreformer som fuglen, fisken, hunden eller mennesket. Hans værker findes på pladser og torve i mange byer landet over og f. eks. ved Bovbjerg Fyr.

Ved siden af sin kunst har Erik Heide blandt andet bistået Vejdirektoratet med den æstetiske udformning af forskellige større vejanlæg.

Erik Heide har modtaget en række stipendier og udmærkelser, ligesom han har varetaget mange betydningsfulde stillinger og hverv inden for kunstlivet. Han har været repræsenteret på utallige udstillinger, og hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen og forskellige museer i provinsen. De vigtigste oplysninger om hans virke på de forskellige områder kan findes i Weilbach. Dansk kunstnerleksikon og Kraks blå bog.

Fra 1994 har Erik Heide været medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Herudover er han fast udstiller på Vraa-udstillingen og på Veksølund. På Veksølund kan man endvidere i en permanent museumsudstilling, åbnet 2003, se en del modeller til nogle af de senere store værker.

I foråret 2009, 11 og 13 og 17 og 19 og 21 besøgte Erik Heide Færøerne, hvor han skabte smukke, sort-hvid grafiske serier.

Kunstformidlingen kan ud over de grafiske værker tilbyde en lang række  skulpturer i bronze, granit og moseeg. Mere end 60 værker til salg.